Aggi Jensen - Aktuelle bøger.
 
 

Udkom i januar 2019

Da Aggi Jensen i 2014 udgav bogen ”Sidste stop før Paradis”, lod hun forlyde, at dette ville være den sidste bog fra hendes hånd. Med sine 5 bøger og mere end 700 foredrag havde hun gennem årene rejst landet rundt og fortalt sit livs historie. Som 5-årig kom hun på børnehjem, og som snart 90-årig var hun igen havnet på en institution, nemlig plejehjemmet ”Trongården” i Vejby. Hermed mente hun, at hendes livshistorie ville være fortalt til ende. Måske med den tanke, at man på et ældrecenter alligevel ikke oplever noget, der er værd at skrive om.

4 år efter ”Sidste stop før Paradis” har hun ombestemt sig. Den nye tilværelse som beboer på ”Trongården” har alligevel givet rigeligt stof til endnu en bog, og i ”Plejehjem? Aldrig i livet – og dog!” beskriver Aggi Jensen på sin sædvanlige humoristiske og underfundige måde hverdagen på et plejehjem – og der er oplevelser nok at tage af.

Aggi Jensen fortæller med sin nyeste bog, at et plejehjem ikke bare er en anbringelse, men at livet også hér fortsætter på godt og ondt - selvom man er plejehjemsbeboer.


 

www.aggijensen.dk
Lav din egen hjemmeside med mono.net